Handelsbetingelser
Simply Cooking A/S
Bestilling
Når Simply Cooking modtager en forespørgsel, sender vi hurtigst muligt et tilbud til den ansvarlige for arrangementet. I tilbuddet vil alle priser for den ønskede forplejning fremgå, samt den aftalte menu og øvrige ydelser. Dato, lokale, antal deltagere, samt alle tidspunkter for serveringer oplyst af den ansvarlige for arrangementet, vil også fremgå af tilbuddet, hvis det er aftalt.
Kommer der rettelser, eller tilføjelser til tilbuddet, retter Simply Cooking straks tilbuddet og sender et revideret tilbud til den ansvarlige for arrangementet. Alle rettelser og tilføjelser skal ske skriftligt til vores salgsafdeling på: arrangementer@simplycooking.dk
Alle bestillinger skal skriftligt, bekræftes af den ansvarlige for arrangementet:
- Ved bestilling af forplejning til et arrangement for mellem 10-50 personer, skal Simply Cooking have en skriftlig bekræftelse og endeligt deltager antal, senest 7 dage før arrangementets start.
- Ved bestilling af forplejning til et arrangement for 50+ personer, skal Simply Cooking have en skriftlig bekræftelse og endeligt deltager antal, senest 14 dage før arrangementet.
Ved ændringer i tilbuddet efter bekræftelsen er modtaget, skal den arrangement ansvarlige, skriftligt meddele disse til Simply Cooking på: arrangementer@simplycooking.dk
Skulle tidsfristen for bestilling være overskredet og har I akut behov for forplejning til et arrangement, så kontakt os, for at høre om bestillingen kan lade sig gøre.
Dette kan ske på tlf: 93 93 67 83.
Afbestilling eller reducering af deltagerantal
Aflysning
- Ved aflysning fra 6. hverdag før arrangementets afholdelse, skal bestiller betale 25% af hele den aftalte pris.
- Ved aflysning fra 3. hverdag før arrangementets afholdelse, skal bestiller betale 75% af hele den aftalte pris.
Deltager reduktion
- Ved deltager reduktion fra 6. hverdag før arrangementets afholdelse, skal bestiller betale 25 % af deltager reduktionen.
- Ved deltager reduktion fra 3. hverdag før arrangementets afholdelse, skal bestiller betale 75 % af deltager reduktionen.
Alle ændringer skal sendes skriftligt til det pågældende køkken og salgsafdelingen i Simply Cooking.
Betaling
For at regningen kan komme rettidigt og korrekt frem, er det vigtigt, at vi har alle de relevante oplysninger, vi skal bruge.
Afhentning og levering
Du er altid velkommen til selv at afhente din bestilling på hverdage i et aftalt tidsrum, på en af vores lokationer. Afhentning i vores køkkener koster 0,-. Hvis du derimod skal have leveret catering på pågældende eksterne adresse, tager vi et leverings-/afhentningsgebyr á 500,- inkl. moms.
Såfremt du har valgt at afholde dit arrangement på en af vores lokationer (kun muligt for kantinegæster) og ikke har tilkøbt vores personale, skal du være opmærksom på følgende:
- Alt service skal sættes tilbage på tildelte afrydningsvogn efter endt arrangement, Simply Cooking afhenter denne en af de kommende hverdage. Hvis der ikke er ryddet op, vil der komme personaletimer på din faktura til oprydning.
- Hvis der ikke er tilkøbt en opvasker på dagen, vil vi fakturere for timer brugt på opvask dagen efter (min. 3 timer).
- Alle møbler, borde, stole, i lokalet skal stå på samme måde, som da I modtog det. Hvis vi oplever at dette ikke er gjort efter endt arrangement, påregner vi oprydning á 350,- pr. påbegyndt time (min. 3 timer).
Personale
Ønsker du kokke til dit arrangement betales de pr. påbegyndt time 495,00 DKK pr. kok (min 5 timer).
Opvasker skal tilkøbes ved arrangementer afholdt på vores lokationer.
Du skal regne med at personalet møder ind 1 time før arrangements start for at sætte op, og bliver 1 time efter arrangements afslutning for at rydde op. Hvad tid personalet møder/får fri afhænger af deltagerantallet. Du kan kontakte eventkoordinator på arrangementer@simplycooking.dk for at høre mere om tilkøb af personale.
Ved afmelding af personale 4 hverdage forinden arrangementet, vil i blive faktureret for 5 timer pr. medarbejder.
Ris og ros
Vi arbejder hårdt for at ethvert arrangement forløber gnidningsfrit fra start til slut. Vi vil derfor gerne høre fra dig, hvis du har ris eller ros til os. Du kan skrive til arrangementer@simplycooking.dk
Vi håber at I får et fantastisk arrangement. Vi gør altid alt hvad vi kan for at maden og betjeningen lever op til jeres forventninger.
Mvh
Simply Cooking A/S