s'et i ESG
S - Sociale Forhold
Tlf. 93 93 67 83
Familiedrevet fællesskab
Hos Simply Cooking har vi altid sat mennesker først – både i og uden for køkkenet. Som familiedrevet virksomhed med omkring 100 medarbejdere og mere end 20 kantiner er det en del af vores identitet at tage socialt ansvar. Vi tror på, at alle fortjener en chance, og at det skaber værdi, når mennesker får mulighed for at bidrage med det, de kan.
Vi ser vores medarbejdere som en del af det fællesskab, der driver virksomheden fremad. Hos os handler ansvarlighed ikke om tal på et ark, men om de mennesker, der hver dag får vores køkkener og kontorer til at fungere.
Familiedrevet fællesskab
Hos Simply Cooking har vi altid sat mennesker først – både i og uden for køkkenet. Som familiedrevet virksomhed med omkring 100 medarbejdere og mere end 20 kantiner er det en del af vores identitet at tage socialt ansvar. Vi tror på, at alle fortjener en chance, og at det skaber værdi, når mennesker får mulighed for at bidrage med det, de kan.
Vi ser vores medarbejdere som en del af det fællesskab, der driver virksomheden fremad. Hos os handler ansvarlighed ikke om tal på et ark, men om de mennesker, der hver dag får vores køkkener og kontorer til at fungere.
pLADS TIL MENNESKER
Vi samarbejder med institutioner, jobcentre og uddannelsessteder for at give borgere på kanten af arbejdsmarkedet mulighed for at blive en del af vores fællesskab. Mange starter som køkkenhjælpere, opvaskere eller praktikanter – og flere har siden uddannet sig til kokke eller fået fast arbejde hos os. Det betyder meget for os at se mennesker vokse, når de bliver mødt med tillid, tydelighed og respekt.
Den samme tanke gælder på vores hovedkontor, hvor vi løbende har praktikanter, studerende og volontører. Her handler det om læring, udvikling og ansvar – og om at skabe et miljø, hvor man tør prøve nyt og føler sig set som menneske.
Ansvar i hele værdikæden
Vores sociale ansvarlighed stopper ikke ved vores egne ansatte. Vi vælger også samarbejdspartnere, der deler vores værdier. Et godt eksempel er vores samarbejde med WePly. WePly ansætter medarbejdere med handicap og arbejder for at skabe 500 arbejdspladser inden 2030. Vi støtter deres mission, fordi vi tror på, at man kan gøre en forskel – også gennem sine valg af leverandører.
Borgere på kanten: Johnny
Johnny startede i Simply Cooking i 2019 efter næsten 10 år uden for arbejdsmarkedet. Social angst og depression havde gjort det svært for ham at finde tilbage til en hverdag med arbejde. Han begyndte i et praktikforløb i køkkenet med få timer om dagen. Her fik han mulighed for at starte stille og roligt og blive en del af et team i trygge rammer.
Med tiden gik Johnny op i tid og fik mere ansvar. Undervejs tog han også en gastronomuddannelse med opbakning fra Simply Cooking. I dag er Johnny fastansat og arbejder som souschef. Han har ansvar i køkkenet og er en vigtig del af teamet i hverdagen. For Johnny har rejsen hos Simply Cooking ikke kun handlet om et job – men om at finde tilbage til troen på, at der også er en plads til ham på arbejdsmarkedet.
Volontør: Laura
Laura var volontør i Simply Cooking i nogle måneder i 2025, mens hun studerede.
“At være volontør i Simply Cooking var utrolig lærerigt. De mange opgaver gav mig mulighed for at udvikle mig fagligt i flere retninger – og jo større ansvar jeg fik, desto mere voksede jeg. Det er en arbejdsplads med plads til individualitet, faglig udvikling og personlig læring. Forløbet var struktureret, så det var nemt at komme godt fra start og føle sig tryg – der blev fulgt op, og jeg var aldrig overladt til mig selv. Det er et miljø, man trives i, hvor alle er søde og imødekommende. Det har været en fornøjelse at være en del af SoMe-teamet, og Naima er en chef og et menneske, man kun kan blive inspireret af.”
CSR
Vores arbejde med borgere på kanten af arbejdsmarkedet, har bl.a. resulteret i at vi i 2022 vandt Cabi’s CSR pris. En pris der hædrer virksomheder for at gøre en ekstraordinær indsats indenfor CSR.
fra kunder